Beskrivelse
Treana Cabernet Sauvignon 2021
Treana Cabernet Sauvignon 2021 er endnu en uhyggelig god vin fra Hope Family wine. Vinen er en hyldest til tre af de mænd, som winemaker Austin Hopes har haft æren af at lære fra: Chuck Wagner fra Caymus lærte ham om Cabernet’ens nuancer, mens hans far og onkel lærte ham om vedholdenhed i livet og på vinmarken, trods udfordringer og tilbageslag. Samtidig er Treana Cabernet et udtryk af det bedste ved Cab på Central Coast.
2021 var en typisk årgang i foråret med varme dage og kølige nætter. I løbet af sommeren kom der flere hedebølger, men heldigvis var der altid en kølig brise fra havet om natten. Det endelige resultat er en glimerende vin hvor udtrykket er typisk Paso med koncentreret, mørk frugt, sød vanille, læder og cigarkasse. Mellembløde tanniner gør den drikkeklar fra åbning – og utrolig alsidig til mad. Der er smæk for skillingen og på smagen her!
“Floral duft med smag af sorte kirsebær, brombær, mokka og karamel. Tanninerne er fine og velpolerede. Altid en fan-favorit, og denne årgang skuffer på ingen måde!” – Natalie McLean
Denne årgang er lavet på 81% Cabernet Sauvignon, 7% Petite Syrah, 5% Merlot, 3% Cabernet Franc, 2% Malbec, 1% Mourvedre og 1% Syrah.
Vinen har lagret 10 måneder på fransk og amerikansk eg hvorfra 85% var brugte.
Denne vin siger alt om hvad Passo Robles Cabernet Sauvignon kan præstere.
Vinen har fået 4,3 Stjerner på Vivino
Vinen har fået 90 point ved Cellar Tracker