Beskrivelse
Quinta Seara d’Ordens Hvid Tawny 20 års
Quinta Seara d’Ordens Tawny 20 års er en helt vild lækker 20 års hvid portvin som klart må være en af de bedste på markedet. Det er en helt særlig hvid portvin fra det exclusive portvinshus Seara d’ Ordens.
Denne Limited edition 20 års hvid portvin er kun produceret i meget begrænset antal.
Portvinen er en blanding af forskellige årgange, således at vinen mindst har en gennemsnitlig alder på 20 år – rent faktisk så er denne portvin noget ældre. Portvinen har siden den blev produceret og indtil den blev tappet, ligget på gamle træfade, hvilket har været med til at udvikle den skønne smag. Først en del år på store træfade og derefter en del år på mindre træfade. Størrelsen af fadet har betydning for blandt andet ilttilførsel til portvinen, og dens udvikling.
Denne hvide 20 års portvin er meget fyldig og har på trods af en intens dyb smag, også en friskhed og elegance over sig. Man kan godt smage at det er storesøsteren til portvinshusets ellers fantastiske 10 års hvid. Samme stil og høje kvalitet, men med endnu mere “tryk på”.
Når vi smager den, rammes vores smagsløg af en dejlig kompleksitet, hvor vi kommer til at tænke på blandt andet orange og nødder, og faktisk også lidt rosin, som normalt optræder sjældnere i hvide portvine.
500 ml flaske
Quinta Seara d’Ordens
Quinta Seara d’Ordens i Poiarers PRG tæt ved Régua er en familievirksomhed med rødder tilbage til 1870´erne hvor familien købte Quintaen, som i dag råder over 60 Ha.
Som følge af nye regler efter Portugals medlemskab af EU, blev det muligt fra Seara d´Ordens at producere og sælge portvine og bordvine i eget navn i stedet for at skulle sælge druerne til de større portvinshuse. I 1992 begyndte de derfor deres egen produktion.
I år 2000 foretog familien et generationsskifte således at de 3 brødre Antonio, José og Fernando Moreira overtog Quintaen efter deres far. Deres far João Leite Moreira er arkitekten bag at familien og deres Quinta er gået fra at være landmænd der dyrkede druer til at blive producent af vine med høj kvalitet.
Seara d’Ordens startede som et Ruby hus med stærk fokus på deres Vintage og LBV. Deres første LBV kom i 1996, mens den første Vintage kom i år 2000. Sidenhen er produktionen udvidet og i dag laver Seara d’Ordens også lækre Tawny i både 10, 20 og 30 års.