Beskrivelse
Belle Glos Smagekasse “Den Lille” 4 Flasker
Belle Glos Smagekasse “Den Lille” 4 Flasker er en perfekt indgangsvinkel hvis du altid gerne har ville smage de forskellige vine fra Belle Glos.
Her har vi samlet 4 af deres bedste vine i en mini smagekasse med én flaske af hver. Dette er Power Pinot Noir når det er helt i toppen!
Du får i denne smagekasse virkelig mulighed for at smage de forskellige terroirs af deres vine som er fra Monterey, Russian River Valley og Santa Barbara.
Kassen består af:
1 fl. Belle Glos Clark & Telephone Pinot Noir 2020
Belle Glos Clark & Telephone Pinot Noir 2020 indtog andenpladsen på Vivinos liste over Pinot Noir fra Californien. Så det er ikke bare os, der er helt oppe at ringe over winemaker Joe Wagners værk.
Clark & Telephone vinmarken blev grundlagt i 1972 og ligger i Santa Maria Valley Vineyard. Vinmarken bliver kølet af tåge og vind, der kommer ind fra Stillehavet, hvilket er med til at give vinen sit særlige udtryk.
Vinen ligger ni måneder på fransk eg, hvoraf hele 60% er helt nye fade. Farven er lysende rubinrød og når næsen møder glasset, er der dømt vilde brombær, hindbærmarmelade, cigarkasse og blomster. I munden kommer søde kirsebær, vilde jordbær og tranebær frem. Mageløst.
Vinen har fået 4,4 stjerner på Vivino
Vinen har fået 92 point af Wine Spectator
1 fl. Belle Glos Eulenloch Pinot Noir 2019
Belle Glos Eulenloch Pinot Noir 2019 fra winemaker Joe Wagners er mega imponerende og fyldige Pinot Noir fra deres Eulenloch Vineyard, der ligger i Napa Valleys Carneros-region. Her kommer den kølige vind fra kysten dagligt ind over marken og giver sammen med solen og den lerholdige jord nærmest ideelle vækstbetingelser.
Alle klaser blev afstilket før presning og fermentering skete i en kombination af åbne og lukkede ståltanke. Til sidst 9 måneder på franske egefade, hvoraf 40% var helt nye.
Farven er dyb rubinfarvet og frigiver dufte af brombær, røde kirsebær, muskat, vanilje, ristet kokosnød og violer. Smagen kommer lag på lag med solbær, jordbær, røde kirsebær plus strejf af peber og vanilje.
Super elegant! Helt på toppen nu og de næste år.
4,4 stjerner på Vivino
91 point ved Cellar Tracker
1 fl. Belle Glos Dairyman Pinot Noir 2020
Belle glos Dairyman Pinot Noir 2020 er konstant i Top 5 på Vivinos liste over bedste Pinot Noir fra Californien. Dairyman ligger i solfyldte Russian River Valley og nyder rigtigt godt af de let nedkølende vinde fra Stillehavet. Marken blev første gang beplantet i 2000 med Dijon-kloner af Pinot Noir og giver en imponerende, bredskuldret vin.
Winemaker Joe Wagner lader vinen få 9 måneder på fransk eg – heraf er de 60% helt nye. Farven er dyb og mørkerød, og op fra glasset stiger indbydende aromaer af boysenbær, mørke kirsebær, multebær, dild, cola, muskatnød og vanilje. Smagen er intens og byder især på tranebær, modne blommer, jordbær, figner og en antydning kakao.
Nyd den nu eller om 5 år. Helt op til dig.
4,4 stjerner på Vivino
92 point ved Cellar Tracker
1 fl. Belle Glos Balade Pinot Noir 2020
Belle Glos Balade Pinot Noir 2020 er en dyb og kompleks Pinot Noir fra enkeltmark beliggende ganske tæt på Stillehavskysten. Her får stokkene den kølige brise fra havet og samtidig godt med sol, så forholdene er noget nær ideelle her. På grund af temperaturen bliver druerne ikke så store, men hvad de mangler i størrelse, har de i smagskoncentration.
Winemaker Joe Wagner valgte at afstilke alle klaser inden presning og lod vinen modne i 12 måneder på franske egefade, hvoraf 60% var helt nye.
Den dybe blodrøde farve afslører med det samme, at det her er vin, der vil noget. Og når du stikker snuden i glasset, bliver du mødt med gavmilde mængder af brombær, hindbærtærte, kaprifolium, rosenblade, violer og Cherry Coke. Smagen er klart til den saftige og dybe side med bagte kirsebær, friske jordbær, tranebær og en lille vaniljehilsen fra fadene. High five her fra.
Produceres i en meget begrænset mængde og sælges kun til restauranter. Men fordi vi er så flinke, fik vi lov til at få nogle få kasser. Vi takker stadigvæk.
Vinen har fået 4,3 stjerner på Vivino
Vinen har fået 93 point af Wine Enthusiast