Beskrivelse
Quinta Seara d’Ordens LBV 2017
Quinta Seara d’Ordens LBV 2017 er en rigtig lækker portvin for et år hvor høsten var rigtig god. Vinen er lavet af nogle af de bedste druer fra Quintaen, som er fodtrådt efter den traditonelle metode. Portvinen har de sidste 4 år ligget på fade og er herefter kommet på flaske. De første ca 2 år i stålfade og herefter har den ligget ca 2 år på gamle træfade og udviklet sig yderligere.
Vinen har en flot intens mørk rød farve, en duft af unge druer og skovbær. Vinen har en fin power med en dejlig frugtighed der giver en dyb sødme og rigtig god fylde i munden.
Den kan nydes som den her men går også godt sammen med forskellige oste. Du kan også prøve at smage den til rødt kød, krydrede retter eller lidt mørk chokolade.
Denne portvin er ufiltreret og vil danne bundfald over tid. Derfor kan den nemt gemmes i 15-20 år.
Portvinen kan fint drikkes nu men den er produceret så den også kan gemmes i rigtig mange år, hvor den vil udvikle sig og ændre karakter. De første LBV som Seara d´ordens producerede i 1990erne smager virkelig skønt den dag i dag, så det viser der er tale om høj kvalitet.
Det kan være en god ide at dekantere vinen før servering for at formindske tanninerne og og får at fjerne det naturlige depot der er i vinen, som den har da den er ufiltreret..
Serveres ved 15-19 grader men tag højde for årstiden.
4,2 stjerner på Vivino
Quinta Seara d’Ordens
Quinta Seara d’Ordens i Poiarers PRG tæt ved Régua er en familievirksomhed med rødder tilbage til 1870´erne hvor familien købte Quintaen, som i dag råder over 60 Ha.
Som følge af nye regler efter Portugals medlemskab af EU, blev det muligt fra Seara d´Ordens at producere og sælge portvine og bordvine i eget navn i stedet for at skulle sælge druerne til de større portvinshuse. I 1992 begyndte de derfor deres egen produktion.
I år 2000 foretog familien et generationsskifte således at de 3 brødre Antonio, José og Fernando Moreira overtog Quintaen efter deres far. Deres far João Leite Moreira er arkitekten bag at familien og deres Quinta er gået fra at være landmænd der dyrkede druer til at blive producent af vine med høj kvalitet.
Seara d’Ordens startede som et Ruby hus med stærk fokus på deres Vintage og LBV. Deres første LBV kom i 1996, mens den første Vintage kom i år 2000. Sidenhen er produktionen udvidet og i dag laver Seara d’Ordens også lækre Tawny i både 10, 20 og 30 års.